Vævning - fremstilling af vævede tekstiler

Vævning er en betegnelse for en af de teknikker som omdanner spundet garn til tekstiler. Der findes mange forskellige væve og væveteknikker, men fælles for dem er at man fletter tråde sammen som ligger vinkelret på hinanden.

Vævekunsten er et gammelt og traditionsbundet håndværk som med tiden er blevet forfinet og automatiseret, men det er stadig de samme teknikker som anvendes den dag i dag. Væverne i Nepal hvor vores tørklæde og sjaler bliver til, kommer typisk fra en familie af vævere hvor læren om dette kunsthåndværk er gået i arv gennem generationer.

I denne artikel gennemgår vi processen suppleret med video og billeder fra vores produktion i Kathmandu. I vores produktion anvender vi indiske skaftevæve samt jacquard væve. Begge typer betjenes med hænder og fødder, uden brug af elektricitet.

Hvordan væver man?

I vævning er der en del terminologi vi skal have på plads først. Trådene som kører i vævens længderetning kaldes kædetråden, eller trenden. Kædetrådene udmåles inden vævningen starter. De skal være lige lange og have en længde svarende til den ønskede længde på det færdige tekstil.

De tværgående tråde kaldes skudtråden, eller islættet. Vævningen foregår ved at nogle af kædetrådene løftes op og danner det man kalder skellet. Skudtråden føres så frem og tilbage i tværgående retning gennem skellet og danner bindingen. Før vævningen går i gang grupperes kædetrådene i skafter så man kan løfte grupper af kædetråde. Den helt enkle lærredsvævning kræver blot to skafter hvor hver anden kædetråd er grupperet i hvert skafte, hvorfor dette vævemønster også kaldes toskaftbinding.

Til at føre tråden frem og tilbage mellem kædetrådene anvendes en genstand som kaldes skytten. Skytten er spidset i begge ender og indeholder en spole med skudtråden. Skytten føres herefter fra vestre mod højre og tilbage igen.

På videoen herunder ser man hvordan skytten føres fra side til side i højt tempo, mens kammen kører frem og tilbage i vævens længderetning. Kammen sørger for at skudtråden slås sammen så de ligger helt tæt op ad hinanden. Vævens mekanik sørger for at koordinere de bevægelige dele, men det kræver mange års erfaring at væve i det tempo.

Vævemønstre

Under vævningen flettes trådene sammen så de låser hinanden fast. Måden det gøres på bestemmer mønsteret på det færdige tekstil og kaldes for bindingen. Der findes mange forskellige vævemønstre som giver det færdige tekstil hvert sit særpræg. Vævemønstret er ikke blot afgørende for teksturen, men de forskellige bindinger reflekterer også lyset forskelligt og vil også føles forskelligt på huden når man har det på.

Der findes tre grundmønstre som alle kan varieres.

Lærredsvævning

Lærredsvævning er det mest simple mønster man kan tænke sig. Skudtråden går over den første kædetråd, og under den næste. Næste gang forskydes det, så man går under den tråd man gik over sidste gang. Det giver et glat og ensartet resultat.

Man kan variere mønstret ved at gruppere et antal tråde, både kæde og skud, så mønstret bliver mere udtalt, og minder lidt om kurveflet. 

Væver man med forskelligfarvet skud- og kædetråd, kan man opnå en flot melange effekt.

Lærredsvævning/toskaftvævning	Basket weave

Twillvævning

Twill vævningen, eller kipervævning, minder om basket weave, men grupperne forskydes for hver skudtråd, så der dannes et diagonalt mønster. Twill vævning kan varieres så der dannes andre mønstre som f.eks. diamantvævning og sildebensvævning hvor diagonalerne danner henholdsvis et diamantmønster og sildebensmønster.

Twill varianterne giver stoffet et synligt mønster. Selvom kæde- og skudtråd er samme farve, vil de reflektere lyset forskelligt. Man kan også anvende forskellige farver tråd, hvilket naturligvis vil gøre mønstret endnu tydeligere.

Twillvævning	Diamantvævning	Sildebensmønster

Satinvævning

Ved satinvævning løber skudtråden typisk under 3-7 kædetråde, før det går over en kædetråd. Den næste skudtråd forskydes. Tekstiler vævet som satin bliver meget glat og glansfuldt i udseendet. Derfor er satin populært til sengetøj, skjorter og slips etc.

Væves satin med forskelligfarvet kæde- og skudtråd, vil man få et stykke tekstil med forskellige farver på hver side.

Garn

I vores produktion af cashmere tørklæder, sjaler og plaider købes garnet på store kegler, og opvindes herefter på mindre spoler. Spolerne til skudtrådene er små da de skal kunne ligge i skytten. Her i Nepal sker det ved håndkraft, da man lider under hyppige og langvarige strømudfald. For at gøre sig uafhængig af det upålidelig elnet har man gjort stort set alle led i produktionen fri af elektricitet.

Opvinding af kædetrådene sker på en større anordning. Når vi producerer pashmina sjaler væves der mange ad gangen som efterfølgende klippes op til de enkelte sjaler. Ved produktion af f.eks. 30 sjaler bliver kædetrådene derfor mere end 6.000 meter lange. I nedenstående video kan man se hvordan tråden vindes op. Når man kender omkredsen af det store hjul, er det bare at tælle antallet af omgange hjulet kører, så ved man hvor lange trådene er.

Tråden kommer fra store kegler med flere kilometer garn. Til vævning af de ultra tynde sjaler er tråden så fin at 200 meter blot vejer 1 gram. Vi importerer vores cashmere garn fra Indre Mongoliet hvor det bedste cashmere produceres. Vi bruger worsted spundet garn som kræver de lange uldfibre. Det sikrer det bedste resultat og et stykke tekstil som både er blødt og lækkert, men samtidig er holdbart og frem for alt ikke piller ved brug. Cashmere fåes også i grå og brune farver, men den hvide cashmere er den fineste som også er bedst egnet til farvning.

Skaftevævning

Med skaftevæven kan man væve de tre grundbindinger lærredsvævning, twillvævning og satinvævning. Lærredsvævningen kræver kun to skafter, mens de øvrige bindinger kræver tre til flere skafter.

Skafterne forberedes før vævningen ved at føre kædetrådene gennem søllerne som er et lille øje som er fastspændt skaftet. Der en sølle for hver kædetråd, og kædetrådene grupperes på de forskellige skafter. Ved lærredsvævningen forbindes hver anden kædetråd på det ene skaft, mens de resterende forbindes det andet skaft. Når man så hæver de to skafter på skift, vil skudtråden skiftevis gå over og under hver enkelt kædetråd.

De øvrige bindinger er mere komplicerede og kræver mere omtanke at forberede. På nogle af vores væve kan der være op til otte skafter. En enkelt fejl her, vil ødelægge hele produktionen, så tunges skal holdes lige i munden.

Skafterne er ophængt i trisser så de kan løftes og dermed gøre plads for skytten som kan føre skudtråden under de løftede kædetråde. Når skudtråden føres tilbage, vil det være andre kædetråde som er løftet, og låser dermed trådene fast. Med tramper løfter væveren skafterne enkeltvis, der således udløser skellet som skuddet kan komme igennem.

På videoen herunder ses hvordan væveren styrer væven så de forskellige skafter løftes skiftevis.

Som vævningen skrider frem trækkes det vævede stof ned og rulles sammen på forbommen under væven for at gøre plads til at skytten kan bevæge sig mellem kædetrådene. Når kædetrådene er opbrugt, er vævningen færdig og hele tekstilet er nu rullet sammen på forbommen, hvor det i vores produktion vil blive klippet op til tørklæder og sjaler i passende størrelse.

På billedet herunder kan man se en produktion af yaktørklæder som rulles op på bommen.

Jacquard vævning

Jacquard vævningen blev opfundet af Joseph-Marie Jacquard. Jacquard væven gør det muligt at væve komplicerede mønstre. I forhold til skaftevæven hvor man grupperer et antal kædetråde på hvert skaft som løftes skiftevis, kan man på jacquard væven hæve en vilkårlig kombination af kædetråde. Hver række i mønstret indkodes i hulkort, og væven aflæser rækkerne én for én under vævningen.

På billedet nedenfor ser man en jacquard væv bagfra. Det er forholdsvis kompliceret mekanik. Øverst i midten af billedet ses hulkortene som kører i ring igennem den øverste anordning. Her aflæses en række ad gangen. Hver position på hulkortet har en tilhørende trisse som igen er forbundet til en kædetråd.

Hulkortene består af en række positioner hvor der enten er et hul, eller intet hul. Der er en position for hver kædetråd, og om der er hul eller ikke hul, bestemmer om kædetråden løftes op. Et binært system som senere fandt anvendelse i computere, hvor hulkort blev anvendt til at lagre information. På nedenstående billede ses de hulkort som anvendes til vores smukke jacquardvævede sjaler.

Opfindelsen af jacquardvæven var banebrydende og muliggjorde at man nu kunne massefremstille tekstiler med mønstre som førhen var meget tidskrævende at fremstille. Det er en langsommelig og dyr proces at indkode hulkortene, som skal laves for hvert mønster, men når først de er lavet går selve vævningen hurtigt. Nedenfor ses resultatet af anstrængelserne. Jacquardmønstret giver sjalet en smuk tekstur.

Farvning af tekstilet

Farvning af tekstilet kan ske enten før eller efter vævningen. Det afhænger af det ønskede resultat. Ønsker man et flerfarvet mønster bliver man nødt til at farve garnet før vævningen. For de ensfarvede eller flerfarvede sjaler med glidende farveovergange kan man farve efter vævningen. Farven blandes i kogende vand hvor det vævede klæde nænsomt indfarves.

Grundfarver blandes nøje efter opskrift for at ramme den ønskede farve.

Andre typer væve

Ud over de to typer væve vi anvender i vores produktion, findes der et væld af andre slags væve. Alt for mange til at medtage her, men til slut vil vi lige nævne båndvæven som også er hyppigt brugt i Nepal og resten af Asien. Væveren spænder kædetrådene ud ved at fastgøre en bom om sin egen krop. Ellers fungerer vævningen efter de samme principper som gennemgået i artiklen.

 Læs mere om de forskellige væve på vævning.dk.