Ternet silke/cashmere sjal i røde farver (210 x 90 cm)
Fremstillet i Kathmandu-dalen i Nepal af det fineste cashmere og silke garn. Et ringsjal så fint at du kan trække det gennem en fingerring.
Cashmere, eller kashmir som det også staves, er verden over kendt og elsket for sin varme og blødhed. Engang var det forbeholdt de mest privilligerede - i dag er det prismæssigt på et niveau hvor alle kan være med, og blevet en hverdagsluksus for den brede del af befolkningen. Min egen passion for cashmere startede da jeg som ung fik et cashmere tørklæde i gave. Tørklædets bløde tekstur var noget helt særligt og starten på en livslang passion.
Men vejen til et lækkert cashmere tørklæde eller cardigan er lang, og starter i ugæstfri egne hvor cashmere gederne lever.
Cashmere geden (Capra hircus langier) og dens fibre har sit navn fra Kashmir regionen mellem Indien og Pakistan vest for Himalaya. I dag produceres der kun en smule cashmere fra regionen. Cashmere produceres primært i Kina, Mongoliet, Tibet og Afghanistan. Iran, Australien og New Zealand står også for en del af verdensproduktionen.
Cashmere geden er 60 - 80 cm høj. Hannerne og hunnerne vejer henholdsvis 60 og 40 kg i gennemsnit, og lever i gennemsnit 7 år. Deres pels er åben med lange og grove yderhår som dækker underulden. Hver ged producerer mellem 100 og 160 gram cashmere fibre om året.
Underulden er meget fin. Fibrenes diameter er mellem 12,5 og 19 mikrometer og en gennemsnitlig længde på 35 - 50 mm. Den fine uld gør gederne i stand til at modstå den barske vinterkulde. Når foråret kommer fælder de pelsen for ikke at overophede.
Alle fibrene er keratin fibre med en kemisk sammensætning som minder om uld, hvorfor de teknikker som anvendes til uldproduktion er meget lig teknikken til at fremstille cashmere. Da cashmere fibrene er glattere og reflekterer lyset anderledes end uld, kan det være nødvendigt at ændre farveformlerne for opnå de samme nuancer.
Gennem tiderne har der været en del videnskabelig interesse for at krydse forskellige dyreracer. Huarizo er f.eks. en krydsning mellem alpaka og lamaen. Cashgora er en krydsning mellem angora og cashmere geden.
Af den totale verdensproduktion på 9.000 - 10.000 tons kommer 50-60% fra Kina hvoraf over halvdelen bliver produceret i Indre Mongoliet. 20-30% kommer fra Mongoliet og resten er fordelt på Iran, Afghanistan og andre lande.
I Kina og Mongoliet indsamles cashmere fibrene ved at børste dyrene i fældningsperioden samt ved indsamling af fibrene i buske og på jorden. I Iran, Afghanistan, Australien og New Zealand bliver gederne typisk klippet.
Hårene grovsorteres ved håndkraft efter farve og kvalitet. Dette kræver erfaring og ekspertise og reducerer mængden af de grove hår. Herefter kommes fibrene i en maskine som ryster små grene og andre urenheder fra. Derefter afhåres fibrene.
Kvaliteten af de afhårede fibre vurderes udfra diameteren, farven samt længden af hårene. Den gennemsnitlige diameter skal ligge mellem 14 og 19 mikrometer, mens længden ligger mellem 150 og 450 mm. Cashmere fra Kina, som er anset som det bedste, har en diameter på mellem 14 og 16 mikrometer. Cashmere fra Mongoliet er generelt tykkere i diameteren som følge af krydsavl af forskellige gederacer for at maksimere udbyttet, med lavere kvalitet som følge.
Erfaringen viser at cashmere geder opdrættet i mildere klima ikke producerer ligeså fin uld som de geder der lever i deres naturlige omgivelser. Fibrene er dog stadig finere og blødere sammenlignet med andre dyrehår.
Fin hvid cashmere koster ca. $130 pr. kilo. Den gennemsnitlige diameter er den afgørende faktor for prisen på cashmere. Iransk og afgansk cashmere er typisk 2-3 mikrometer tykkere end kinesisk cashmere og som følge deraf ca. 40% billigere. Farven har også noget at sige, hvor hvid er den dyreste da den både kan anvendes som den er med sin naturlige farve, men kan samtidig også farves i de lyse pastelfarver. Brun cashmere er det billigste da den kun kan farves med de mørke farver.
Der findes mange betegnelser for cashmere kvalitet. Grade A og Superior Cashmere class 1 er nogle af dem man ofte støder på, men betegnelserne siger ikke rigtigt noget om kvaliteten, og er mere anvendt med henblik på hurtig og nem markedsføring.
Det er heller ikke let at tale om cashmere kvalitet uden at det bliver lidt teknisk, men vi skal gøre et forsøg.
Der findes to måder at spinde garn på. Worsted spinding og den almindelige uld spinding af kartet uld. Den bedste cashmere er worsted spundet garn, da processen kræver lange fibre i modsætning til almindelig uldspinding som kan spindes af de korte fibre, eller endda restaffaldet fra worsted spindingen.
Ved at anvende de lange fibre, kan man spinde garnet tyndere. Helt ned til et trådtal på 200, hvilket svarer til at 200 meter garn blot vejer 1g. Vores 2 ply twill sjaler er f.eks. vævet med garn af denne type.
Når fibrene er lange, kan man også sno garnet mere (twists per inch), som giver et stærkere og mere holdbart resultat. Uldspundet garn vil oftere have en tendens til at pille, da de kortere fibre er sværere at holde på plads når det færdige tekstil anvendes.
Uldspundet garn giver et mere fnugget resultat, da de kortere fibre vil stikke ud af garnet. Worsted spundet garn vil give et glattere og lettere resultat.
Liberaliseringen af den kinesiske økonomi i 1980'erne førte til en periode hvor priserne på cashmere steg og kvaliteten faldt. Salget af cashmere strikvarer faldt med ca. 30%. For at stabilisere distributionen og kvaliteten af de eftertragtede fibre, indførte den kinesiske regering i 1989 reguleringer som skulle højne kvaliteten af luksusfibre til eksport. Det blev nu et krav at de eksporterede fibre skulle kvalitetstestes. I 1990 blev Cashmere Foreign Trade Center oprettet til at sikre kvaliten og kontrollere prisen på de eksporterede luksusfibre.
I 1991 blev der indført yderligere reguleringer af den kinesiske regering med krav om at alle tekstilvarer skulle mærkes med oprindelse, og kunne kun eksporteres til lande som havde en bilateral handelsaftale med Kina. I dag forholder det sig anderledes. Markedet for cashmere og andre luksusfibre er mere frit i Kina og ikke længere kontrolleret af regeringen.
Indtil for nylig blev hovedparten af fiberproduktionen afsat til Skotland og Italien som blev brugt til fremstilling af tekstilvarer i luksusklassen. I slut 80'erne begyndte Kina og Mongoliet selv at spinde og væve cashmere. Slutprodukterne var ikke af samme høje kvalitet som de skotske og italienske, men de var billigere. Markedet ændrede sig derfor, og de skotske og italienske producenter oplevede at det blev svært at skaffe den nødvendige mængde råmateriale. Som konsekvens begyndte de europæriske producenter at samarbejde med de kinesiske fabrikker. Samarbejdet løste langt hen ad vejen forsyningerne og højnede samtidig kvaliteten af de kinesisk fremstillede tekstiler.
Med så højt prissatte produkter er det ikke til nogens overraskelse at markedet er fuld af forfalskninger, hvor cashmere garnet er iblandet uld og andre mindre kostbare fibre. Cashmere and Camel Hair Manufacturers Institute (CCMI) kontrollerer foretager stikprøvekontroller ved at købe cashmerevarer på det åbne marked for at analysere den og kontrollere at indholdet stemmer overens med varedeklerationen.
Cashmere varer distribueres over hele verden, men de største aftagere er USA, Japan og Vesteuropa.
Betegnelsen pashmina har efterhånden mistet sin betydning, da den bruges ret løst. Det er derfor svært at skelne myte og fakta fra hinanden når det kommer til oprindelsen af denne type fiber.
Oprindeligt blev pashmina sjaler og tørklæder fremstillet i Kashmirregionen af håndspundet og vævede cashmere fibre som blev indsamlet i hånd på jorden og i buske hvor gederne levede. Indien er ikke en stor producent af cashmere, men i Kashmirregionen bliver der fremstillet tørklæder og sjaler af meget høj kvalitet.
Senere begyndte og nogle producenter at markedsføre cashmeresjaler som pashmina, selvom de var fremstillet udenfor Kashmirregionen. Det førte til en del forvirring, men i dag anvendes cashmere og pashmina synonymt.