Populært lige nu

Følg PashminaWears opslagstavle Kendte i pashmina på Pinterest.
Pashmina sjaler i mange farver

Silke

SilkeSilke er kendt og elsket over hele verden. Men hvad er silke? Hvordan produceres ægte silke? Og hvilke egenskaber har silken? 

Se vores udvalg af lækre silketørklæder

Introduktion til silke

Silke associeres ofte med den ultimative luksus. Det er utænkeligt at man ville forbinde f.eks. nylon eller polyester med de samme positive associationer. Ordet silke bruges også flittigt i daglig tale. Tænk bare på udtrykkene "glat som silke" og "silkeblød", som bliver brugt til at beskrive positive egenskaber der rækker ud over tekstiler.

Silkens legandariske kvaliteter skal findes i:

  • dens geografiske oprindelse
  • måden det produceres på
  • hvordan det er blevet brugt historisk
  • dens tekniske kvaliteter
  • dens anvendelse i forskellige tekstiler

Den primære grund til silkens eksklusivitet skal dog findes i silkens knaphed. Når man ser på den samlede tekstilproduktion fylder silkefiberen ikke meget, og udgør blot 0,2%. Dette skal sammenlignes med bomuld som udgør 51%, og syntetiske fibre 40% af den samlede produktion. I takt med at silkeproduktionen aftager og produktionen af andre fibre er tiltagende bliver andelen af silke blot endnu mindre.

Silkens oprindelse

Ifølge Confucius, kan opdagelsen af silke spores tilbage til 2640 før vor tidsregning. Legenden siger at den kinesisk kejserinde, Xi Ling Shi, drak te i en have med mårbærtræer hvor en kokon faldt ned i hendes kop. Den varme te opløste puppens ydre lag, og da hun forsøgte at fiske den op af koppen, opdagende hun at pubben indeholdt en lang fin tråd. Da hun blev ved med at trække i den nærmest endeløse tråd, og hun opdagede således som den første en måde at afhaspe (opvinde) silketråd på.

På dette tidspunkt i Kinas historie var vævning allerede et veletableret håndværk, så det var en oplagt mulighed at omdanne den nyfundne fiber til tekstiler. Med al sandsynlighed har opdagelsen af silken gået hånd i hånd med nogle vigtige forbedringer af væveteknikken. Arkæologiske fund har afsløret fragmenter af meget komplicerede tekstiler som kun kunne have været fremstillet på meget avancerede væve.

Silke adskiller sig fra andre fibre ved at det er én lang tråd også kaldet filamentfiber, hvorimod uld og bomuld er spundet til en tråd af korte fibre. I dag kan en enkelt kokon give en silketråd som er op til 1600 meter lang. Dette er et resultat af mange års avl hvor man har udvalgt de silkeorme som har produceret de længste tråde. I oldtiden var udbyttet væsentligt lavere, muligvis blot 100 meter pr. kokon, alligevel var den kontinuerlige silketråd meget  stærkere og lettere at væve end bomuld, hør og uld.

Kineserne var hurtige til at realisere potentialet i denne ekstraordinære fiber, som efter legenden "kom fra himlen". De tog alle forholdsregler for at sikre, at hemmeligheden bag silkens oprindelse blev bevogtet omhyggeligt. Derfor blev afsløring af silkens hemmelighed straffet med døden. Det uundgåelige skete dog og hemmeligheden slap ud, hvorfor Kinas monopol på silkeproduktion stoppede.

Den silke som vi kender i dag er produceret af den avlede silkeorm Bombyx Mori. Silkeavl menes at have spredt sig til Korea af kinesiske immigranter i år 1200 før vor tidsregning, hvorfra den kom til Japan. Man mener at silkeavl var en af grundende til at Japan invaderede Korea, hvor et stort antal koreanere blev taget til fange, heriblandt mange silkeavlere.

Silkefibre

Silke er en naturlig fiber ligesom bomuld, uld, cashmere og mohair. Silke er en protein fiber og dens komposition af aminosyrer minder meget om menneskets hud. Proteinerne som udgør det ydre lag er opløselige i varmt vand mens proteinerne i selve fiberen er uopløselige.

Af silkens mange egenskaber kan næves:

  • Silkefiberen er glat i modsætning til uld, bomuld med flere. Dette er en af grundende til at silke er så blødt.
  • Silke kan absorbere fugt svarende til op til 30% af sin egen vægt, uden at silken føles fugtig.
  • Silke har en brudstyrke på 4,8 g pr. denier. Kun lidt mindre end nylon.
  • Silkefibre har ringe modstandsstyrke overfor UV lys hvorfor det anbefales at silke ikke udsættes for direkte sollys.

Siden det nittende århundrede har industrien forsøgt at reproducere silkens egenskaber. Rayon blev kendt som "kunstig silke" før denne betegnelse blev forbudt. Ved fremstilling af syntetiske fibre ekstruderes en halvflydende masse gennem et meget lille hul, som størkner ved mødet med luften, meget lig det som sker når silkeormen spinder sin silketråd.

På trods af at den kemiske sammensætning af silke er velkendt og opskriften kan produceres industrielt, er det endnu ikke lykkedes at spinde en kontinuert silketråd. Dette skyldes at den molekylere struktur af silkemassen ændrer sig når den bliver ekstruderet af silkeormen, og derfor er det indtil videre kun Bombyx Mori som er i stand til at omorganisere molekylerne til en kontinuert tråd.

Det siger sig selv at syntetiske fibre er kommet for at blive, og de kommer tættere og tættere på de naturlige fibre. Nogle af de kunstige fibre overgår endda silke med hensyn til holdbarhed og vaskbarhed, og nogle ligner og føles endda som ægte silke. Men på trods af nogle af de kunstige fibres fortræffelige egenskaber er det endnu ikke lykkedes at fremstille en kunstig fiber som efterligner alle silkens egenskaber når det kommer til udseende, drapering, glans og komfort.

Silkeormen

Silkeorme spiser morbærbladeDer findes hundredevis af sommerfuglearter vildt i naturen hvis larver producerer silke. Silketråden har helt unikke egenskaber med hensyn til brudstyrke og isolering hvorfor silketråden er perfekt som beskyttelse i perioden hvor larven udvikler sig til en sommerfugl.

I tidens løb er én af disse arter, nemlig Bombyx Mori, blevet avlet med henblik på at lave den bedst egnede tråd til tekstilproduktion. I dag lever Bombyx Mori ikke i naturen, men er helt afhængig af mennesker for at kunne overleve, og ville således ikke overleve hvis de slap ud af deres fangeskab.


Som konsekvens af fremavlen af specifikke egenskaber, har silkeormen f.eks. mistet sin even til at flyve og se. Dens fordøjelsessystem fungerer heller ikke, så den dør umiddelbart efter parringen. Bombyx Mori betyder morbær silkeorm, og er opkaldt efter det eneste den spiser, nemlig morbærtræets blade. At den kun spiser morbærblade sætter en naturlig begrænsning på hvor og hvor meget silke der kan produceres, da det kræver en kontinuerlig tilførsel af disse blade.

Morbærtræet er et hårdt træ og kan tilpasse sig forskellige klimaer. I det subtropiske klima giver morbærtræet blade hele året rundt, hvilket betyder at man kan opdrætte silkeormen gennem hele året. I det tempererede klima, giver morbærtræet kun blade i maj og september, hvilket begrænser silkeavlen til de to perioder, da silkeormen ikke vil spise andet. Det betyder også at bønderne ikke kan leve af silkeavlen året rundt, hvorfor silkeproduktionen hovedsagligt foregår i subtropiske egne.

Silkeormen begynder sit liv som et lille æg på størrelse med et knappenålshoved. På bare en måned udvikler ægget sig til en fuldt udvokset silkeorm. Således kan silkeormen bryste sig af at være det 13. hurtigst voksende dyr i verden. Fra æg til udvokset larve er dens vægt vokset 10.000 gange.

Når temperaturen er rigtig og der er rigeligt med morbærblade bliver æggene lagt i rugekasser ved 25°C og silkeormende udklækkes efter 12-14 dage. Straks efter udklækningen vil silkeormene søge efter føde og starte med at spise, og skal med jævne mellemrum fodres med friske morbærblade.

Silkekokonen

SilkekokonerNår silkeormen er fuldt udvokset stopper den med at spise og forbereder sig på at spinde sin Kokon. Kokonen skal beskytte silkeormen mod rovdyr mens den er i puppestadiet hvor den forvandler sig til en sommerfugl. For at bygge sin kokon ekstruderer silkelarven den halvflydende silke som er ophobet i dens to silkekirtler. Kirtlerne løber i  zigzag gennem dens krop og er derfor meget længere end silkeormen selv. 

Silkekirtlerne indeholder en forholdsvis stor mængde silke, som udgør en stor del af silkeormes kropvægt. Silkeormen tømmer derfor nærmest sig selv når den spinder kokonen. Det forklarer hvorfor en silkeorm kan være inde i de små kokoner, da den mister en stor del af sin volumen når den bygger sin kokon.

Silkeormen starter med at fastgøre silketråden til et fast underlag. Da den levede i den vilde natur kunne det være en kvist eller lignende, men når man avler dem, bruger man ofte rækker af små rum lavet af pap eller træ hvor den kan spinde kokonen. Når silketråden er fastgjort kan konstruktionen for alvor begynde. Silkemassen størkner i det øjeblik det kommer i kontakt med luften. Den bliver hård nok til at beskytte mod udefrakommende farer, men blød nok til at den kan ånde igennem kokonen. Det tager mellem tre og fire dage for silkeormen at færdiggøre sin kokon, ved at rotere hovedet i en ottetals bevægelse så kokonen kommer til at omslutte silkeormen fuldstændigt.

Inde i kokonen bliver silkeormen til en puppe i løbet af tre til fire dage. Efter endnu ti dage er den en fuldt udviklet sommerfugl som, med mindre den bliver afbrudt, vil bryde ud af kokonen ved at opløse dens silkefibre. Skulle det ske er kokonens silketråde ødelagt og ubrugelige til silkeproduktion.

For at undgå at sommerfuglen ødelægger silken afbrydes metamorfosen ved at kokonen dampes. Puppen dør som følge af varmen fra dampen, og sikrer at silken ikke ødelægges. Efter dampningen tørres kokonerne for at fjerne fugten så de kan opbevares indtil de skal afhaspes. En del af kokonerne får lov at udklækkes til brug for den videre avl.

Umiddelbart efter udklækningen begynder sommerfuglene at parre sig. Da de er blinde tiltrækkes de af hunnens feromoner. Hannerne er i stand til at parre sig med indtil flere hunner. Parringen tager omkring tre dage, og herefter lægger hunnerne mellem 350 og 500 æg hvorefter de dør.

Silkegarn

Afhaspning af silkekokonerFør tørringen af kokonerne sorteres de omhyggeligt  for at frasortere dem som ikke er egnede til afhaspning. Det kan være fordi de er plettede, deforme eller på anden vis beskadigede. De bliver ikke smidt ud men bliver anvendt til produktion af spundet silkegarn og andre biprodukter. F.eks. kan pupperne i nogle asiatiske lande sælges som en delikatesse. God appetit.

Første skridt i silkeafhaspningen er at blødgøre bindemidlet (sericin) som holder kokonens tråde sammen. Sericinen fjernes ikke på dette stadie da den er nødvendig som beskyttelse af silken i de næste faser i processen. Afhaspningen var oprindeligt gjort ved håndkraft og enkelte steder foregår det stadig på den måde. Særligt i Thailand bliver det gjort ved håndkraft hvilket giver thaisilken en lidt grovere og rustik finish som er meget eftertragtet. Skal silken bruges på moderne computerstyrede væve kan den håndafhaspede silke ikke anvende, og man er nødt til at anvende maskinafhaspet silke.

De dampede silkekokoner bliver børstet med en stiv roterende børste for at finde enden af silketråden. Afhaspningen er kritisk for den færdige silkekvalitet. En afgørende egenskab ved silke af høj kvalitet er dens ensartedhed. Da det er en naturfiber er det dog uundgåeligt at silken vil have nogle uregelmæssigheder. Uregelmæssighederne kan dog mindskes ved at have en god silkeafhaspning hvor flere silketråde samles til ét garn. Filamentfibrene bindes sammen ved at bruge den sericin, som oprindeligt bandt kokonen sammen, til at "lime" filamentfibrene sammen.

Når kokonerne afhaspes er det vigtigt at være opmærksom på når en af kokonerne af opbrugte hvor en ny kokon skal indsættes for at opretholde den samme diameter i det færdige garn. Det færdige afhaspede garn kaldes også for råsilke.

Spundet silke

RåsilkeI løbet af hele silkeproduktion bliver der generet en del silkeaffald, særligt under afhaspningen, men kan også være kokoner som har været beskadigede og derfor ikke egnede sig til afhaspning. Silkeaffald er måske ikke det bedste ord, da bliver brugt som et biprodukt kaldet spundet silke som er et eftertragtet materiale i tekstilindustrien. Det sker endda at der er mangel på silkeaffald hvilket presser prisen så det bliver dyrere end råsilke.

Silkeaffaldet forarbejdes meget lig uld produktion. Silken kartes og spindes til garn. Silkegarnet kan derefter farves senere væves til smukke silkestoffer. Det er også almindeligt at blande de korte silkefibre med andre fibre som uld, cashmere eller bomuld.

Vild silke

Hovedparten af verdens silkeproduktion kommer fra den opdrættede Bombyx Mori, men der findes andre varianter af silke som produceres af andre insekter. Det meste af den vilde silke kommer fra Indien, Kina og Vietnam fra insekter i familie med Antheraea. Disse insekter lever hovedsageligt at blade fra egetræet som f.eks. vokser for foden af Himalaya. Kokonerne består i nogen grad af kontinuerlige filamenter med de er svære at afhaspe. Derfor er det meste vilde silke spundet.

Produktionen af vild silke er meget lille, og udgår kun ca 4% af den samlede silkeproduktion.

Silkekvalitet

Før råsilken kan sælges til videre produktion skal den testes og klassificeres. Formålet med klassifiseringen er at bestemme kvaliteten af silken og hvilke slutprodukter den egner sig til. Prisen er direkte afhængig af klassificeringen. Der er i alt 11 forskellige kvaliteter fra 6A som er den bedste til F som er den ringeste. Kvaliteten bestemmes ud fra forskellige målbare kriterier som ensartedhed, renhed og brudstyrke. Der er også nogle subjektive kriterier som farve og glans som indgår i den samlede evaluering.

Testen foregår ved brug af et apparat kaldet et seriplane hvor der er et panel for hvert af kriterierne. Her kan man så sammenligne silken med standarder og bedømme karakteren ud fra det. Det er en lidt gammeldags metode og der har været foreslået nye og mere moderne metoder, men der har endnu ikke været stemning for at ændre på klassificeringen af silke.

Den rå silke er for fin til at blive brugt til tekstiler, så man vil ofte tvinde et antal garn sammen til én. Tvindingen har betydning for det færdige garns brudstyrke og udseende.

Vævning og strikning

Man kan enten farve garnet på dette stadie eller vente med farvningen efter vævning eller strikning. Garnet har på dette stadie stadig det beskyttende lag sericin som man gerne vil beholde så langt i processen som muligt. Farver man garnet før vævning eller strikning skal sericinen dog fjernes først.

Silke kan væves på mange forskellige væve. I Indien og Thailand er det stadig normalt at bruge håndvæve. I andre mere industrialiserede lande er håndvæven efterhånden forsvundet og erstattet af maskinvæve, som kan væve med op til 450 bindinger i minuttet med en bredde op til 270 cm.

Fordi silke udgør så lille en del af verdens samlede tekstilproduktion, findes der ikke maskinvæve specifikt til silke. De moderne væve til vævning af filamentfibre er typisk udviklet med henblik på syntetiske fibre og kan fungere ved meget høje hastigheder hvilket kræver at garnet har en høj brudstyrke. Det betyder at silken som væves skal have en tilsvarende høj brudstyrke.

Pleje af silke

Mange er bange for at købe silke, da det har ry for at være svært at vaske og stryge. En del af problemet er at forbrugere i dag er vant til easy care tøj, som er lavet af kunstige fibre som polyester som gør det nemt at vaske og ikke kræver strygning.

Silke er en naturlig mikrofiber, som når den bliver våd bliver meget følsom. Hvis man vasker silke med andre grovere materialer kan gnidninger skabe slidtage på silken. En anden ting som hyppigt opstår ved vask af silke, er hvide pletter eller striber som dannes 

Heldigvis har mange moderne vaskemaskiner et skåneprogram hvor tromlen ikke drejer rundt men rokker fra side til side. Vandets temperatur er mellem 30 og 40 °C som er perfekt til uld, cashmere, silke og andre sarte fibre. Alternativt kan man få sit silke renset eller vaske det i hånd. Vi anbefaler det sidste så længe man følger disse regler:

  • Vandets temperatur skal være 30-40 °C
  • Brug en mild flydende sæbe, da pulver ikke altid opløses ordentligt og dermed kan skade silken
  • Tøjet vaskes et stykke ad gangen
  • Tøjet må ikke vrides eller mases sammen når det er vådt
  • Efter vask presses vandet forsigtigt ud af tøjet, og tørres fladt på et klæde

Vask aldrig silkeslips, da slipset udover silken består af en foring som reagerer anderledes end silken når det bliver vådt. Man risikerer derfor at slipset bliver deformt når det tører.

Silke bør stryges med et koldt strygejern mens tøjet er fugtigt. Stryg det på vrangen.