Ternet silke/cashmere sjal i røde farver (210 x 90 cm)
Fremstillet i Kathmandu-dalen i Nepal af det fineste cashmere og silke garn. Et ringsjal så fint at du kan trække det gennem en fingerring.
Da vi startede vores virksomhed, var det målet at skabe den ultimative accessory til kvinder og mænd. Accessories skabt af de lækreste materialer med respekt for håndværk og kvalitet. Hjørnestenen i vores produktion har altid været de håndvævede tørklæder og sjaler fra Nepal.
Vores tørklæder og sjaler er designet med hjertet og skabt med hænderne. Siden 2012 har vi haft et tæt samarbejde med et lille væveri i Kathmandu i Nepal. Her væves vores tørklæder og sjaler på autentiske håndvæve efter gamle traditioner. Vi arbejder primært med luksusfibre som cashmere, yak og silke, da denne skånsomme produktion fortjener de ypperste materialer. Alt foregår i hånd ved traditionelle væveteknikker, og stort set uden brug af elektricitet. Når du køber et af vores produkter, køber du ikke bare et tørklæde, men også et stykke kulturhistorie.
Se i videoen hvordan et cashmere tørklæde bliver til.
Det er et langsommeligt arbejde som ud over selve vævningen involverer mange andre processer. I hvert trin har vi kvalitetssikring som sikrer at slutproduktet lever op til vores standarder. I modsætning til maskinvævning som er meget ensartet, får de håndvævede tekstiler et præg fra væveren som kontollerer væven.
Tekstilbranchen er en af de store miljø- og klimasyndere, og vi tror ikke på at fast fashion er vejen frem. Derfor producerer vi kun designs vi selv ser som klassikere. Altså tidløse designs som ikke er drevet af modens luner, men farver og mønstre du kan bruge år efter år. Derfor har vi ikke årlige kollektioner. Derfor holder vi ikke udsalg.
Et design bliver typisk lavet i 30-50 eksemplarer. Når det er udsolgt laver vi det måske igen - måske laver vi noget nyt. Vores arbejde er ligeså meget et engagement i Nepal, hvor vi tror på at vi kan gøre en forskel. Når du køber et af vores håndvævede sjaler eller tørklæder, er du med til at støtte dette arbejde. Og det er vi meget taknemmelige for. Vi gør naturligvis ikke brug af børnearbejde, ligesom vores medarbejdere får en fair løn.