Ternet silke/cashmere sjal i røde farver (210 x 90 cm)
Fremstillet i Kathmandu-dalen i Nepal af det fineste cashmere og silke garn. Et ringsjal så fint at du kan trække det gennem en fingerring.
Cashmere er kostbart - så pas godt på det. Ved at behandle det korrekt kan du forlænge levetiden på dit tøjkøb.
Er dit tøj ikke snavset, anbefales det at du bare lufter det udendørs. Det er bedst at gøre det natten over, da du undgår at det får direkte sollys. Er tøjet beskidt kan du vaske det i hånd eller maskine. Har du en vaskemaskine med uldprogram er det som regel at foretrække, da maskinen bedre kan få skyllet sæben ud, end man kan i hånden. Til vask anvendes et vaskemiddel som er beregnet til uld og cashmere.
Vask i hånd med lunkent vand, og i maskine på uldprogram ved 30 grader. Undgå at gnubbe tøjet med hænderne, da du risikerer at ulden filter. Skulle uheldet være ude, og du vasket tøjet ved for høj temperatur, kan du forsøge at redde det med denne fremgangsmåde, men det bliver aldrig som nyt.
Du må aldrig putte dit cashmeretøj i tørretumbleren. Hænges det på bøjle eller tørresnor mens det er meget vådt, vil tyngden fra vandet risikere at trække tøjet ud af form. Derfor er det bedst at tørre det fladt på et tørt håndklæde hvis der er meget vand tilbage fra vasken. Det kan heller ikke anbefales at vride vandet ud.
Du kan godt stryge dit cashmere strik på strygejernets uldprogram. Undlad at lade strygejernet hvile på tøjet, men hold det hele tiden i bevægelse så du ikke risikerer at svide tøjet. Et bedre alternativ til strygejernet, er en tøjdamper eller steamer. Den kan anvendes til det meste tøj og er lettere at bruge end strygejernet og giver et bedre resultat. Se hvordan du bruger en tøjdamper.
Pilling, eller fnuller, kan forekomme der hvor tøjet gnubbes med andet tøj. Friktionen får nogle af uldfibrene til at løsne sig fra garnet hvor de ellers er snoet sammen. Når uldfibrene løsner sig, dannes små uldbolde som ikke er så pæne at se på. De kan fjernes med fingrene eller med vores cashmere kam som nænsomt frigør fnuggene fra tøjet så det kommer til at se næsten nyt ud igen. Se hvordan cashmere kammen virker.