Vi vil i dette indlæg vise hvordan man bruger en tøjdamper, eller steamer som den også kaldes, som alternativ til strygejernet.
Der er flere fordele ved tøjdamperen som gør den til et interessant alternativ til den gammeldags strygning. En steamer kan på ingen tid få det meste tøj til at se nyt ud ved at fjerne uønskede krøller og tøjfolder. Det efterlader også tøjet luftigt hvor strygejernet gør det fladt. Vi viser her i videoen hvordan.
Det meste tøj har generelt bedre af at blive dampet. Man undgår også de velkendte folder fra strygningen som f.eks. på trøjeærmer og lignende, og så risikerer man ikke at lave brændemærker på tøjet som man gør med strygejernet.
Du kan også skåne miljøet med en steamer. Er tøjet blot krøllet eller nusset, kan en dampning være et udmærket alternativ til at vaske det. Uld, cashmere og silke har ikke specielt godt af at blive vasket, og er tøjet ikke beskidt vil en dampning kunne friske det op. Ved at undgå vaskemaskinen risikerer du heller ikke at dit uldtøj krymper i vask. Alt i alt er det vores erfaring at tøjet lever længere på den måde. Har du gået med dit yndlings cashmere sweater en hel dag, kan den jo let blive krøllet. Efter en hurtig dampning er den som ny. Har der samlet sig fnuller på tøjet fjernes det let med en uldkam.
Dampere og steamere fås i mange varianter. Nogle er kompakte og håndholdte, mens andre er større apparater som fylder mere men til gengæld har en større kapacitet. Fælles for dem alle er at de har en vandtank og et varmelegeme som kan gøre vandet til damp. Dampen ledes ud af nogle dyser som føres over tøjet, hvormed de fleste krøller forsvinder. Man kan således lade tøjet hænge på bøjle mens man glatter det.
Steameren kan ikke bare bruges til dit tøj, men er også velegnet til gardiner, møbler og tæpper.