Pashmina sjaler i mange farver

Mange nye farver i vores udvalg af pashmina tørklæder

Mange nye farver i vores udvalg af pashmina tørklæder

Vi har i dag fået en ny sending af pashmina tørklæder hjem fra CASHMERE CULTURE i Nepal. Vi har også tilføjet en ny variant i vores sortiment nemlig de smukke jacquard vævede pashminaer. Jaquard pashmina tørklæderne har vi i følgende 10 forskellige farver: off white, sort, rosa, petroleumsfarvet, grå, rød, ferskenfarvet, skifergrå, lys gylden samt lavendel.

Vores jacquard vævede sjaler måler 70 x 200 cm og er vævet i 2 ply cashmere med et trådtal på 100, hvilket giver en vægt på ca. 110 gram. De har naturlige frynser i enderne. Jacquard mønstret er meget smukt og giver de ensfarvede sjaler et enestående smukt udtryk når lyset falder på dem.

Udover jacquard pashminaerne har vi fået to nye farvekombinationer af det populære trefarvede pashmina sjal. Det fås nu også i kombinationerne koralrød/hvid/beige og grå/hvid/gylden. De trefarvede sjaler er håndvævede i 2 ply cashmere med et trådtal på 200 hvilket giver en vægt på bare 65 gram. De er derfor meget lette og fantastisk bløde og behagelige at have om halsen og det perfekte sormmer tørklæde. Med de tre afstemte farver gør det tørklæderne lette at style og sætte sammen med forskellige outfits.

Derudover har vi fået mange nye forårs farver hjem i vores twill vævede pashminaer, 2 ply twill sjaler samt vores diamantvævede pashmina tørklæder. Tørklæderne er sendt til fotografen og vil løbende blive lagt på webshoppen henover den næste måneds tid.