Bæredygtigt tøj er tidens trend. Bæredygtig mode, eller sustainable fashion er blevet en mærkat som flittigt anvendes i marketingsafdelingerne i små og store modehuse. I langt de fleste tilfælde er det blændværk som skal aflede forbrugerens opmærksomhed fra tøj- og tekstilindustriens enorme resurseforbrug.
Nutidens forbrugere er blevet vant til fast fashion, hvor tøjet går af mode efter kort tid, hvorefter det kasseres. Som konsekvens afbrændes millioner af tons tøj hvert år af som bidrager til den globale CO2 udledning.
Modebranchen har efterhånden udviklet sig til en miljømæssig katastrofe. Med fire årlige kollektioner, kræves hurtig omsætning og nærmest non-stop udsalg. Branchens evne til at dyrke forbrugerens ønsker og omdanne dem til behov er uden sidestykke. Forbrugeren er blevet vænnet til at erstatte sit tøj med nyt selvom det ikke er slidt og måske knap nok har været taget i brug. Konsekvensen er at tøj- og tekstilbranchen i dag den største miljøsynder efter oliebranchen.
Affald fra tekstilproduktion er ikke noget nyt, men problemet er vokset i takt med lavere produktionsomkostninger og et stigende forbrug. Miljøbelastningen fra tøjproduktion vil kun vokse i fremtiden, med mindre forbrugeren ændrer adfærd.
Modebranchen slår år efter år sin egen rekord for produktion af affald. Det anslås at den samlede mængde affald fra tekstilproduktionen ligger på 92 millioner tons. Når store modehuse hellere vil brænde overskydende lager fra tidligere kollektioner, end at sælge det til spotpris eller donere det til genbrug, vidner det om en kultur der er kørt af sporet.
Etisk tøjfremstilling
Der har de seneste årtier været meget fokus på etisk tøjfremstilling, hvor fokus har været på arbejdsforholdene i de tredjeverdenslande, hvor en stor del af verdens tekstiler produceres. Det har heldigvis ført til bedre arbejdsforhold for bønderne som producerer råmaterialer til tekstilindustrien, samt fabriksarbejderne som fremstiller tøjet. Der er selvfølgelig godt nyt at arbejderne får en fair løn, og mange brands og modehuse har da heller ikke forpasset muligheden for at stemple sit tøj som bæredygtigt eller fair trade, fordi de giver de nederste led i værdikæden fair vilkår.
Men bedre arbejdsvilkår gør det ikke alene, og de fremskridt som er gjort på den front overskygges af det massive overforbrug vi er vidne til. Det kommer til at fremstå ufrivilligt komisk når et brand forsøger at promovere deres forsøg på at redde verden med en t-shirt eller tote-bag. Man prøver at redde verden med endnu mere forbrug. Det kan man selvfølgelig ikke.
Miljøpåvirkningen fra mode- og tekstilindustrien
- Mode- og tekstilindustrien er en de mest forurenende i verden. I 2015 blev der udledt 1,7 millioner tons CO2, mens det samlede vandforbrug var på hele 79 milliarder kubikmeter.
- Bomuld er særlig krævende. Dyrkning af bomuld kræver store mængder vand. For at dyrke 1 kg bomuld kræves op til 20.000 liter vand afhængig af hvor det dyrkes. Det anslås at bomuld optager ca. 3% af verdens landbrugsjord, og forbruger 16% af den samlede mængde sprøjtemidler.
- Mængden af affald genereret fra tekstilfremstilling er på 92 millioner tons. Ca. 15% af tekstilfremstillingen ender som affald inden det når ud til forbrugeren.
- Hvis verdens befolkningstal som forventet stiger til 8,5 milliarder mennesker i 2030, vil forbruget af tøj stige med 63% til 102 millioner tons, svarende til 500 milliarder t-shirts.
- Gennemsnitsforbrugeren køber i dag 60% mere tøj og bruger det halvt så lang tid som for 15 år siden.
- EU og USA er verdens største importører af tøj, som står for henholdsvis 37,4% og 19,5% af verdens tøjimport [1].
Modeindustrien står ved en skillevej. Forretningsmodellen er drevet af modens korte levetid og at konstant kunne levere nye og spændende produkter, men samtidig kan den kan længere ignorere forbrugernes efterspørgsel på en mere miljøvenlig produktion. De etiske modebrands vil have stor gennemslagskraft i de sociale medier, og vil måske over tid kunne vænne forbrugeren af med at skulle forny sin garderobe flere gange om året.
Hvad kan man som forbruger gøre?
Det er vel kun naturligt at man gerne vil forny sin garderobe? Først og fremmest gælder det om at vænne sig af med konstant at skulle købe nyt tøj. Køb noget tøj i en god kvalitet som du regner med at gå i nogle år. Så køb mindre tøj af bedre kvalitet. Tøj som kan bruges i mange år eller eventuelt kan få nyt liv via genbrugsbutikken.
Undgå kemisk fremstillede tekstiler som polyester, da det ikke bare er svært nedbrydeligt, men også bidrager til den stigende mængde mikroplast i naturen når du vasker det. Ja, polyester er i bund og grund et plastprodukt som er svært at genanvende og oftest ender på forbræningen når det kasseres.
Hos PashminaWear lægger vi ikke skjul på at tøjproduktion ikke er bæredygtigt. Vi fokuserer på at lave kvalitetstøj og accessories af førsteklasses materialer som cashmere, uld og silke. Vores cashmere tørklæder og sjaler bliver fremstillet i Nepal som er er af verdens fattigste lande. På den måde er vi med til at sikre varige arbejdspladser i et land som ikke har meget industri, og sikrer at alle led i produktionen får en fair løn og arbejdsvilkår.
Kilde
[1] Global Fashion Agenda and The Boston Consulting Group, Inc. (2018), Pulse of the Fashion Industry