Pashmina sjaler i mange farver

Pashmina tørklæder - håndværk med sjæl

Pashmina tørklæder - håndværk med sjæl

Da vi i sin tid startede PashminaWear var det, som navnet antyder, med henblik på at sælge de skønne pashmina tørklæder som væves i Nepal. Siden er der kommet mange andre varer til som cashmere strikhammam håndklæder og sengetæpper. Men det er nu er stadig pashmina tørklæder og sjaler som er vores hjertebarn. Og hver gang vi besøger vores samarbejdspartner i Kathmandu, bliver vi lige forbløffede over den sirlighed og omhu der lægges i skabelsen af disse smukke tekstiler. At gå ind i væveriet er som at træde ind i en tidslomme, hvor stort set alt foregår ved håndkraft.

Vi får ofte spørgsmål angående valg af pashmina, så vi vil her gennemgå nogle af de forskellige egenskaber som har betydning for slutproduktet. Så du har lettere ved at vælge det rigtige tørklæde.

Hvad er et pashmina tørklæde?

Der findes ikke noget eksakt svar, men for os er det tørklæder af pashmina evt. iblandet silke. Det er et no-go at anvende syntetiske materialer.

Det er genstand for en del forvirring at ordet pashmina også bruges om imiterede tørklæder som ligner de ægte til forveksling. Man finder f.eks. mange butikker i turistområdet i Kathmandu og på markeder i Indien som sælger uægte pashmina. For det utrænede øje kan det være svært at se forskel. Læs mere om ægte og uægte cashmere.

Men lad os se på de forskellige elementer som udgør pashmina tørklæderne.

Materialet

Cashmere uldEt pashmina tørklæde er lavet af pashmina, men hvad er så det?

Den korte forklaring er at pashmina- og cashmereuld er to ord for det samme, blot med oprindelse i hvert sit sprog. Du kan læse den længere forklaring her. Begge dele kommer fra underulden fra tamgeder. Når gederne lever tilpas koldt, udvikler de den fine og eftertragtede uld som bliver til de fantastiske tørklæder og sjaler.

Vi bruger betegnelserne pashmina og cashmere i flæng, men deklarerer altid vores produkter som cashmere, da pashmina ikke er en internationalt anerkendt fiber.

Skal det være ren cashmere eller silkeblanding? Cashmereuld er mat, mens silke skinner, da de to fibre reflekterer lyset forskelligt. Tørklæder i ren cashmere har derfor en smuk mat finish. Ved at blande de to får man noget fra begge verdener. Cashmereuldens bløde egenskaber kombineret med silkens glans. Se vores pashmina i silke og cashmere.

Tykkelsen

RingsjalGenerelt kan man sige: jo tyndere, jo mere eksklusivt. Det lyder måske underligt at tynde tørklæder skulle være dyrere end tykke. Der går ganske rigtigt mere uld til de tykkere tørklæder, men der er mere arbejdstid forbundet med de tynde. Det skyldes at der er flere tråde som skal væves sammen, så det tager længere tid at forberede væven, ligesom selve vævningen også er mere tidskrævende. Tykkere tråde er nemmere at væve da risikoen for at de knækker er mindre. De tynde tråde skal væves med større omhu, hvorfor det tager længere tid.

De aller tyndeste pashminaer er også kendt som ringsjaler, da de er så tynde at man kan trække dem gennem en fingerring.

Garnet til vævning er typisk mere kompakt end strikkegarn, da de spindes forskelligt. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at væve meget tykke tekstiler, da de bliver forholdsvis tunge at have på.

Se vores:

Størrelsen

pashmina tørklæde 150 x 30 cmPashmina stola 200 x 70 cmpashmina sjal 200 x 90 cm
Lille pashmina tørklæde 150 x 30 cmPashmina tørklæde 200 x 70 cmPashmina sjal 200 x 90 cm

Der er ingen standardmål for pashmina tørklæder, men vi arbejder primært med nedenstående størrelser som man også finder andre steder:

De små tørklæder er nemme at have med i tasken og nemme at style. Dem går du aldrig fejl af.

Vores bestseller er utvivlsomt pashmina tørklæderne. Med en størrelse på 200 x 70 cm, kan de både anvendes som tørklæde, sjælevarmer og halstørklæde, så her får man en alsidig accessory til både ham og hende.

Vores sjaler måler 200 x 90. Pashmina sjaler er større end tørklædet, og derfor kan de styles på flere måder. 

Vores store tynde sjaler er ren luksus. På trods af størrelsen vejer de blot 130 gram!

Garnet

cashmere garnGarnet har flere forskellige egenskaber, men uden at blive for teknisk, er der der to egenskaber som er værd at lægge mærke til: ply og trådtal.

Ply er antallet af tråde som er tvundet sammen til ét garn. Flere plies giver som regel et mere glat, stærkere og ensartet garn.

Trådtallet siger noget om tykkelsen af trådene. Et trådtal på 100 betyder at 100 meter tråd vejer 1 gram. Så jo højere tal, jo tyndere tråd.

Eksempelvis er vores sjaler i dobbelttrådet twill vævet i 2/200. Det betyder 2 ply tråd med trådtal 200. Det er ekstremt tynde tråde! Forestil dig at 1 kg. tråd kan trækkes ud i en 200 km. lang bane. Det giver et meget tyndt og florlet sjal, men med 2 plies er det også ganske stærkt.

Vores sjaler i enkelttrådet twill er vævet i 1/28. Her vil 1 kg. tråd “kun” kunne trækkes i en 28 km lang bane. Det er et noget tykkere garn som giver et kraftigere sjal som også er mere fluffy.

Vævningen

VæverVævningen er altafgørende for stoffets tekstur og mønster. Både vævemønster og tætheden af vævningen er afgørende for hvordan tørklædet føles. Vi anvender typisk disse vævemønstre:

  • Twill

  • Diamant

  • Lærredsvævning

  • Jacquard

Læs mere om vævemønstrene her.

Vores sjaler væves udelukkende på håndvæve, og det er i sidste ende op til væveren hvordan slutresultatet bliver. Vores dygtige vævere har mange års erfaring, som sikrer kvaliteten er i top.

Se hvordan et pashmina tørklæde bliver til

Frynser

Naturlige frynserKnyttede frynserpashmina tørklæde med snoede frynser
Naturlige frynserKnyttede frynserSnoede frynser

Som så meget andet er det en smagssag. De mest populære typer er:

  • Naturlige frynser

  • Snoede frynser

  • Knyttede frynser